Business Danmark: Alle har noget at sælge

Anmeldelse af “Livet er en god handel” hos “Business Danmark“:

Peter Hjort skriver den 6.11.2014:

Alle har noget at sælge

Livet er i alle aspekter et spørgsmål om køb og salg af varer, tjenesteydelser, holdninger og relationer mv. – ny bog sætter fokus på emnet.

Det er vigtigt at blive bevidst om, at vi alle hele tiden er involveret i handelsforhold med andre mennesker. Det gælder også dem, der “aldrig kan blive sælgere” eller tager direkte afstand fra salg.

Og hvordan kan folk så blive bevidste? Det spørgsmål forsøger forfatteren Lene Hultén at besvare i sin nye bog ‘Livet er en god handel’, der – som hun pointerer – handler om salg og “er skrevet til sælgere og har sælgere i fokus. På den måde adskiller den sig fra de allerfleste andre bøger om salg og sælgere, idet disse som oftest har salget i fokus”.

Bogens afsæt er den personlige indfaldsvinkel, fordi det “næsten uanset, hvor god en salgsstrategi en sælger udstyres med, dybest set er sælgeren og de valg, den pågældende træffer, som afgør, om der sker en handel eller ej”.

Det understreger Lene Hultén med, at sælgere er de eneste, der i vores gennemkontrollerede og funktionsrettede samfund har en jobbeskrivelse, som kræver helhedssyn af et helt menneske.

(læs hele omtalen her)